Årets Lokale Vare 2016 er jordbærlikør
Coop har udvalgt jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri titlen som Årets Lokale Vare 2016.
Det er anden gang, at Coop kårer Årets Lokale Vare, og 61 ud af de 123 varer, der var tilmeldt sidste års konkurrence, har nu indgået en aftale med Coop om at komme på hylderne for Lokale Varer.
Med prisen følger 50.000 kr. og muligheden for at komme på Coops hylder for Lokale Varer.
Det skriver i Coop i en pressemeddelelse.
Fary Lochan Destilleri a/s i Farre ved Give tæt på Vejle har imponeret dommerne og taget prisen foran otte andre finalister og 126 tilmeldte lokale varer i konkurrencen om den eftertragtede pris.
Det gav da også kamp til stregen, da dommerne skulle bedømme så forskellige finalevarer som havregryn, øl og likør, der hver især scorede højt på flere af kriterierne om smag, råvareoprindelse, emballagedesign samt historien bag produkt og virksomhed.
Dommernes begrundelse for sejren til Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri er bl.a., at produktet er en gentænkning af en dansk tradition for likør med lokale bær - en gentænkning, som hilses velkommen:
Ifølge Coop stiger salget af lokale varer, og forventningen er, at salget fortsat vil stige de kommende år.
- Vores kunders interesse for lokale danske varer er kun stigende, og vi forventer, at den tendens vil fortsætte de kommende år. Derfor er vores største udfordring, at finde nye spændende lokale varer. Årets Lokale Varer 2016 har vist, at kvaliteten og udbuddet vokser, siger chef for Lokale Varer i Coop, Christian Christensen.
Alle godkendte fødevareproducenter af lokale kvalitetsvarer kan deltage. Lokale fødevareprodukter, der er tørvarer inkl. drikkevarer, som ikke kræver opbevaring på køl eller frost, kan deltage i konkurrencen - dog ikke røgvarer, dyremad og babymad. Varen skal være produceret lokalt, mens lokale og danske ingredienser vægtes højt ved bedømmelsen.
Lokale fagpersoner og forbrugere i ni landsdele i Danmark udvælger finalister blandt de mange smagsoplevelser, som lokale producenter tilmelder. De ni lokale vindere deltager i den nationale konkurrence og honoreres med 5.000 kr.
Vinderen af den nationale finale modtager en præmie på 50.000 kr. og får retten til at bruge Årets Lokale Vare 2016-logo på vinderproduktet. Alle finalister bliver tilbudt rådgivning om, hvordan deres produkt kan udvikles og evt. komme på hylderne i Coop.
Det nationale dommerpanel:
Claus Holm - kok og produktudvikler
Christine Bille Nielsen - madskribent og kok
Jesper Clement - forsker i design af mademballage og forbrugeradfærd, CBS
Dorte Storper - direktør i VIFU og projektleder i Smagen af Danmark
Judith Kyst - direktør i Madkulturen
Christian Christensen - chef for Lokale Fødevarer i Coop
Landsdele og lokale vindere
Syd- og Sønderjylland: Jordbærlikør fra Fary Lochan Destilleri (national vinder)
Nordjylland: Jubilæumssalt fra Læsø Salt
Midt- og Vestjylland: Stauning - Young Rye fra Stauning Whisky
Østjylland: Njord Gin, Destilled Mother Nature fra Spirit of Njord
Fyn og Øhavet: Stikkelsbærmarmelade fra Broholm Slot
Nordsjælland og København: Økologiske Grovvalsede Havregryn fra Mangholm
Midt og Vestsjælland: Æblemjød med Havtorn fra Snoremark
Sydsjælland og Lolland-Falster: Krenkerup Doppel Bock fra Krenkerup Bryggeri
Bornholm: Økologisk Havtornsaft fra Høstet, Havtorn Bornholm